Hoff's detaljer

Tak for denne gang - denne side lukker snart

Velkommen til min hjemmeside og onlineshop

Lidt om hvem og hvad jeg er for én.


I 1968 blev jeg født og ganske få år senere begyndte jeg at spørge mine forældre om lov til at bygge min første model, det blev en 1:72 Spitfire

mk IX fra Matchbox, juleaften 1974.

Jeg har mere eller mindre bygget modeller siden... og da jeg er uddannet arkitekt, er det også blevet til en del modeller af huse.

En årrække har jeg også været en del af et firma, der primært byggede og reparerede modeller af skibe.


Med mere end 20 års erfaring med både 2D og 3D tegning på computer (CAD) og mange års visuel formidling er det stadig de fysiske skalamodeller og ALT hvad det indebærer, der har min absolut største interesse.


Skolen ved Sundet - 1:200




Bygget for arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard

Håndværk


Jeg har efterhånden en stor viden omkring bearbejdning af træ, plast, metaller og hvor disse materialer er hensigtmæssige at bruge og også hvilke metoder og lim, der giver den bedste sammenføjning.

Silikone til fremstilling af forme og støbning med Ureoler, epoxy og metaller er noget jeg har mange års erfaring med.

Grundet min uddannelse som arkitekt har jeg en god evne til at overskue og anskue meget store projekter med mange komponenter og variabler.

Kvalitetssikring


Jeg bestræber mig altid på at levere gennemarbejdet og færdigt produkt - det er vigtigere for mig at jeg kan stå inde for resultatet også selvom jeg så må gå på kompromis med leveringstidspunktet.... er leveringstidspunktet afgørende er det selvølgelig det, der er bestemmende.